Børnearbejdet i danske pinsekirker giver plads til nåde, tvivl og sund fornuft og kan slet ikke sammenlignes med det, der portrætteres i den amerikanske dokumentar Jesus Camp (Guds Børnehær), fastslår Marianne Riis, leder af børnearbejdet Katsj i Danmarks største pinsekirke, Kirken i Kulturcenteret i København.
Af Michael Bobjerg
På sit kontor i Kirken i Kulturcenteret i København sidder en lettere chokeret Marianne Riis, der er leder af kirkens børnearbejde Katsj.
Hun har netop taget et smugkig på den amerikanske dokumentarfilm Jesus Camp (Guds Børnehær, dansk), som bliver vist på DR2 den 16. december. Filmen følger en kvindelig præst, der afholder kristne møder og lejre, hvor børn radikaliseres i tro og politisk overbevisning.
- Metoden, der anvendes over for børnene, virker manipulerende og trykker børnene ind i en frygtsom verden. Som om de skulle være bedre end deres medmennesker, siger Marianne Riis.
- Det er forældrenes børn
Hun er overrasket, fordi filmen ligger så langt fra den virkelighed hun lever i som børnepræst i Danmarks største pinsekirke. En dansk virkelighed, der indebærer, at hun har haft ansvaret for at udarbejde en række retningslinjer, der skal sikre at såvel børn som forældre bliver behandlet med den fornødne respekt.
- I Katsj betragter vi børnene som nogen, vi får lov til at låne. Det er forældrenes børn. Og især når det gælder åndelige beslutninger, er det meget vigtigt for os at inddrage forældrene, så der ikke bliver trukket noget ned over børnene, som forældrene ikke kan stå inde for, siger Marianne Riis.
Også når det handler om indholdet i undervisningen, er der klare linjer for, hvor fokus skal lægges.
- Det er vigtigt at fortælle om en kærlig Gud, der er fuld af nåde. For en ydre religiøsitet og alle mulige retninger kan hurtigt blive påduttet dem. Derfor fortæller vi tit børnene om vores eget liv, om tro, tvivl, fejl og mangler, og om Guds nåde, der kommer og gør det godt igen, forklarer Marianne Riis, der bevidst forsøger at beskytte børnene mod en kunstig form for religiøsitet.
- Børnene opdeler hurtigt alting i sort og hvidt, da det er noget, der hjælper dem med at forstå den verden, de lever i. Ulempen er, at børnene let kan få en tendens til at blive overreligiøse og lade enkelte sætninger blive til magiske remser. Vores udfordring er at forkynde om en Gud, der går op i hjertets indstilling og ikke i ydre ritualer, forklarer Marianne Riis.
Hun indskærper også sine medarbejdere, at de ikke må udnytte, at børnene er letpåvirkelige.
- Man skal som forkynder være meget opmærksom på, at man ikke manipulerer børnene til beslutninger om deres tro. Det er det letteste i verden, fordi børnene tror på alt, hvad der bliver sagt.
Handler ikke om dem og os
Som en af konsekvenserne har man valgt at nedtone emnerne synd, død og omvendelse i de yngste grupper, og forkyndelse om Satan forekommer kun sjældent.
- Det er ikke fordi vi ikke tror, Satan findes. Men det er vigtigt, at vi ikke går rundt og har et paranoidt verdensbillede. Vi kan ikke skyde alle fejltrin over på Satans fristelser, meget af det handler om den menneskelige natur. Det er derfor vi alle har brug for Jesus i vores liv vi kan ikke klare at frelse os selv, siger Marianne Riis.
- Børnene skal føle, at livet er en gave, som de har fået af Gud, så de kan glæde sig over alle facetter i livet. Og vi er meget imod, at de skal føle, at det handler om os kristne og dem ude i verden. Børnene skal ikke få et indtryk af, at de bare skal betragte deres medmennesker som missions-objekter, men derimod som berigende fællesskaber.
Film fremhæver kun en niche
Marianne Riis kan derfor slet ikke se fællestræk mellem stilen i Jesus Camp og forholdene i de danske pinsekirker. Samtidig føler hun, at filmen med sit fokus på børnearbejdet i en enkelt lokal kirke skævvrider billedet af de amerikanske søndagsskoler som helhed.
- Jeg har venner fra forskellige pinsekirker i USA, som vil tage skarp afstand til det, der foregår i filmen. Det er en niche, der gør det på den måde, siger hun.
Brug din sunde fornuft
Marianne Riis forsøger også selv at holde sig opdateret om forholdene i de amerikanske søndagsskoler. I begyndelsen af januar rejser Marianne Riis til USA, hvor hun skal deltage i Childrens Pastors Conference, landets største fælleskirkelige konference for børnemedarbejdere. Hun har deltaget før, og heller ikke her har hun mødt noget, der lignede Jesus Camp.
- Jeg har ikke oplevet noget, der bare har snerten af det, man ser i den film. Men derimod har jeg oplevet en sund kristendom, siger Marianne Riis .
- Der findes både skidt og kanel i USA. Man skal bare bruge sin sunde fornuft og forsøge at skille ad, hvad der er hvad.
Læs mere om danske frikirker på adressen: www.domino-online.dk
Tags: betty fischer, borneaktiviteter, bornearbejde, bornekirke, frikirker, jesus camp, kirke, kristent, kristent bornearbejde, pinsekirker, sondagsskole