Frikirkenet

Er en kirke en art offentlig servicevirksomhed, der skal tilbyde den religiøsitet, som flertallet efterspørger, eller er det et fællesskab af troende, som er forpligtet på et trosmæssigt fundament i Bibelen? FrikirkeNets formand, Tonny Jacobsen, kommenterer på debatten om homoseksuelle og vielser

Så er debatten om homoseksuelles parforhold snart afsluttet.  I hvert fald den del af debatten, som har politisk betydning.  Kirkeministeriet udvalg om emnet barslede som bekendt med en flertalsanbefaling sidste år om, at man opretholdt en sondring mellem ægteskab og registreret partnerskab. Men den ny kirkeminister Manu Sareen har dekreteret, at homoseksuelles parforhold skal kaldes et ægteskab, og at kirken skal velsigne et sådant.

Og sådan bliver det. Den, som betaler regningen, kan som bekendt bestemme, hvad orkestret skal spille.  Den enkelte præst kan ganske vist sige nej til at vie homoseksuelle. Men jeg ville nu ikke sætte mine sparepenge på, at et flertal af  menighedsråd for fremtiden vil være parate til at ansætte en præst, der ikke ønsker at vie homoseksuelle.

Som frikirkepræst er jeg en del af den anabaptistiske tradition, som siden reformationen har valgt at stå udenfor ægteskabet mellem stat og kirke. Men hele forløbet omkring de homoseksuelle ægteskaber gør mig da betænkelig på min lutherske søsterkirkes vegne. Vi har  i Danmark  en lang tradition for, at politikerne ikke blander sig i kirkens indre liv. Den praksis er for mig at se klart tilsidesat i denne sag.

Jeg er helt med på, at et flertal i befolkning mener, at homofile skal kunne få en kirkelig vielse og blive kaldt ægtepar, hvis de ønsker det. Men inden jeg slår hælene sammen og skynder sig ind i flertallets trygge selskab, er der nogle afgørende spørgsmål, der trænger sig på.

Det vigtigste spørgsmål er, hvad det overhovedet betyder at være kirke? Er en kirke en art offentlig servicevirksomhed, der skal tilbyde den religiøsitet, som flertallet efterspørger, eller er det et fællesskab af troende, som er forpligtet på et trosmæssigt fundament i bibelen? Hvis man abonneret på det første kirkesyn, er det selvfølgelig bare at køre løs. Men så er man også med i en kirke, som har fremtiden bag sig. Som er godt på vej til at blive ligegyldig og afgå ved døden.

Magthaverne har til alle tider ønsket en kirke, som kunne tjene deres politiske dagsorden. Og det har som oftest været muligt at finde troende, som lod sig passe ind i den ønskede form. En kirke, der ikke er forpligtet på sit bekendelsesgrundlag, kan fremstå relevant og trendy i øjeblikket. Men den saver den gren over, den selv sidder på. Hvis ikke vi er villige til at lade de bibelske tekster giver os både mod – og medspil, vil vi ikke være i stand til at hæve os op over tidsåndens strømninger. Og den, der gifter sig med tidsånden, bliver som bekendt snart enke. Et nutidigt eksempel kunne være den hvide kirke i Sydafrika, som generelt ikke så noget behov for at tage afstand fra apartheid. Derved indpassede den sig i de hvides sydafrikaneres kultur, men svigtede sit trosgrundlag, sin (sorte og farvede) næste og sin fremtid.

Som kirke vil man ofte være nødt til at gå imod strømmen – netop fordi man elsker Gud og sin næste.  Vores tid er præget af troen på, at flertallet har ret. Vi bliver bombarderet med stadige meningsmålinger om snart sagt hvad som helst. Men sagen er, at flertallet har ikke altid ret. At der er flertal for en holdning betyder ikke nødvendigvis, at den er rigtig, kun at den er udbredt.

Jeg har ingen problemer med, at homoseksuelle par får ordnede forhold. Jeg sætter en ære i at møde alle mennesker med respekt, uanset deres køn, alder, seksualitet, etnicitet, sociale status eller tro. Gud elsker alle mennesker, og det er min højeste ambition at følge i hans fodspor.

Men jeg siger samtidig nej til at vie homoseksuelle. Det følger for mig som en direkte konsekvens af kirkens forpligtelse på sit trosgrundlag. Jeg er helt med på, at bibelen skal fortolkes i forhold til sin samtid og ikke bare læses som en lovtekst ude af sammenhæng. Men det betyder ikke, at man så bare kan fortolke den derhen, hvor man helst vil.  En omhyggelig fortolker vil stille spørgsmål som: Hvad sagde Jesus? Hvad lærte den første kirke? Hvad er bibelens samlede vidnesbyrd? Hvordan hørtes de enkelte tekster ind i deres samtid? Hvordan har kirken forstået disse ord igennem sin 2000-årige historie?

Dette er ikke stedet for en gennemgang af de bibelske tekster om emnet. Lad mig bare gøre opmærksom på, at der ikke findes noget eksempel på, at Gud siger god for eller velsigner homofili i bibelen. Ægteskabet er helt fra skabelsen et forpligtende kærlighedsforhold mellem en mand og en kvinde. Dernæst er der en række udsagn i begge testamenter, som identificerer homofili som forkert. Det er sandt, at Jesus ikke udtaler sig om emnet. Men man kan som bekendt ikke bygge teologi på, hvad der ikke siges. Og når Paulus netop taler om emner ud fra en græsk-romerske kontekst, giver det udmærket mening, da specielt grækerne anså seksuelle forbindelser mellem to mænd for naturligt. Paulus taler altså modkulturelt, når han argumenterer for, at Gud ikke kan velsigne en homoseksuel livsstil.

Det bør efter min mening også mane til eftertanke, at kirken i sin 2000-årige historie altid har værnet om det monogame, heteroseksuelle parforhold.  Tror vi, at vi er klogere end 2000 års troende? Eller end den kirke, som i disse år vokser frem med imponerende vækstrater på den sydlige halvkugle? De fleste vil i dag mene, at kirken har gjort ret i at afvise det polygame ægteskab, selvom man i bestemte kulturelle situationer kunne komme med gode argumenter for flerkoneri. Risikerer vi ikke at erodere de værdier, som vores samfund er opbygget på?  Jeg forudser, at det  – som altid – bliver de næste generationer, der kommer til at betale prisen for vores frihedstrang. Lidt ligesom børnene af de eksperimentelle samlivsformer i 60 –erne og 70-erne kom til at bære mange af omkostningerne for den fri sex.  Jeg forudser, at børn fra homoseksuelle parforhold kommer til at få problemer med deres identitet og selvforståelse. Fordi de kommer til at mangle muligheden for at kunne spejle sig i både det maskuline og det feminine.

De homoseksuelle skal have lov til at  leve, som de selv vælger. Jeg går ikke ind for kirkelig tvang. Men jeg forbeholder mig på den anden siden retten til at argumentere for, hvad jeg mener er rigtigt og forkert.  Jeg tror ikke på, at man bliver sit bedste jeg ved at udleve sine homoseksuelle følelser.  Vores seksualitet er i virkeligheden meget plastisk. Den er præget af opvækst, selvbillede, arv og valg gennem livet.  Vores seksualitet kan ændre sig gennem livet, og ikke alle seksuelle følelser bør udleves.  Jeg ved, at det er et modkulturet synspunkt. Men jeg har ikke desto mindre som sjælesørger fulgt ganske mange mennesker på en rejse fra seksuel tiltrækning af deres eget køn til en voksende tiltrækning af det modsatte køn. Jeg påstår ikke, at det er enkelt at leve med homoseksuelle følelser. Der er mange seksuelle følelser, der ikke er enkle at håndtere.  Men skaberens mønster er ganske klart, og det bør kirken blive ved at følge: vores gudgivne seksualitet skal udleves i et forpligtende kærlighedsforhold mellem en mand og en kvinde.  Her findes et større ’vi’ i gensidig komplementaritet. Og her er den rette, sunde ramme for næste generation at vokse op i.

Tonny Jacobsen,

Formand for FrikirkeNet

Kan også læses og kommenteres på http://www.domino-online.dk/?p=7022

Juleprædikenerne i danske frikirker når vidt omkring i år. Jesusbarnet har en central rolle, men turen går også omkring Langfredag, mørke og lys, Himlen, og så har tv-nissen Pyrus fundet vej til en af prædikestolene i fire udvalgte frikirker juleaften.

Lys i mørket – Jesper Kure, præst i Apostolsk Kirke i Kolding.

- Juleprædiken vil handle om, at vi som mennesker er lys i de sammenhænge, vi indgår i. Jesus er vores forbillede. Profeten Esajas omtaler den kommende messias som Underfuld Rådgiver, Fredsfyrste, Vældig Gud, Evig Fader, og disse fire titler beskriver fire forskellige måder Jesus er lys ind i vores liv på. I Juleevangeliet hører vi om sceneskiftet fra den åbne himmel med nogle få stjerner der lyste til der kommer en lysende engel og pludselig er hele landskabet badet i lys fra Guds strålende herlighed.

- Jesus var lys i mørket i sin tid. Men vi har som kirke og kristne en opgave med at være lys ind i vores samtid. Det er meget konkret og handler om at være til opmuntring, glæde, praktisk hjælp til mennesker omkring os i handling, ord og vores tænkning om hinanden. Prædiken afslutter et tema om lys, som vi har haft i hele december. Det har været med i julekoncerten, en indsamling til humanitærhjælp i Rumænien og senest, da vi delte julehjælp ud til 40 enlige forsørgere i byen.

Jesus sætter mennesket i centrum – René Nielsen, præst i Tønder Frikirke.

- Prædikenen kommer til at handle om ”Menneskesønnen”. Inden Jesus kom til jorden var der mange højtravende profetier om Jesus og hans mange flotte navne. Men Jesus bruger navnet Menneskesønnen om sig selv over 80 gange i Bibelen. Nogle siger, han valgte det, fordi han var sand Gud og sandt menneske. Andre siger, at det var fordi Jesus var meget ydmyg.  Men Jesus lader det være op til os at tolke det. Jeg oplever, at Jesus kalder sig selv menneskesøn, fordi det er et udtryk for hans mission og opgave. Han kom for at nå dem, som er i mørket og føre dem ind i lyset. Han kom ikke med loven men med nåden.

- I det gamle testamente satte loven fokus på Guds hellighed. Men med Jesus kommer mennesket og nåden i centrum. Jesus udtrykker det i beretningen om Zakæus: ”Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.” Der hvor loven kunne dømme mennesker anderledes, kom Jesus med nåde og tilgivelse. Det er essensen af julens budskab: At nåden kom til jorden. Og jeg vil slutte med stille det spørgsmål, Jesus stillede: ”Hvem siger folk, Menneskesønnen er?” Hvem er han for dig? Han kom for at møde dig. Hvad har du tænk dig at gøre ved det?

Gaven fra Himlen – lyset i en mørk tid – Michael Grønbech-Dam, præst i Nexø Frikirke.

- Min juleprædiken kommer til at handle om gaven fra Himlen – lyset i en mørk tid. Gaven fra Himlen er, at Jesus kom til jorden for at frelse os fra syng og tage os ud af mørket til hans lyse rige. Himlen er jo et ord, der betyder noget forskelligt for hver enkelt. Men min opfattelse er, at Himlen er et sted, hvor der er kærlighed nok til os alle. Guds kærlighed handler om at give, og kærligheden afslører sig ved at Jesus blev født ind i verden. Langfredag viser han igen kærligheden ved at han udlevere sig selv til døden for os. Han viser, at kærlighed er at give slip og ofre sig for dem, man elsker.

- Gud elskede os så meget, at han ikke først forandrede mørket, men han gik ind i det for at give os mulighed for at blive sat fri fra mørket. Gud vidste, at vi i vores fortvivlelse trængte vi til accept, ikke irettesættelse. Han kunne kun nå os, hvis han kom os nær som en af vores egne. Jesus siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” Mørket vil aldrig være det samme igen, for Jesus bliver aldrig glemt. Og vi vil blive ved med at fortælle historien om, at Jesus kom som lyset til verden, igen og igen. Jesus kom til os for at vise vejen ved at tage vores synder på sig. Den bedste gave vi kan give Jesus er vores hjerte ved at sige ja til ham og holde jul i vores hjerte.

Alletiders Juleeventyr – Johnny Hansen, præst i Citykirken i Århus.

- Min juleprædiken hedder ”Alletiders juleeventyr”. Jeg har undersøgt ordet eventyr. Og på latin hedder det Adventure. Det indeholder ordet advent, som jo handler om forventning. En af de definitioner af ordet Eventyr, jeg er stødt på, er ”en kortere fortælling med overnaturligt indhold.” Faktisk kan man sige, at alle gode eventyr er tyvstjålet fra Gud.

- Det starter jo med, at alt er idyl. Så bliver idyllen ødelagt. Herefter bliver helten introduceret, og han går grueligt meget igennem, før han til sidst overvinder det onde. Sådan er det jo også med Bibelens beretning. Og ligesom Pyrus i Alletiders Eventyr går ind i historien med 3D-briller, så vil jeg lade folk forestille sig, at de er med som en af personerne i juleevangeliet. Hvad mon englene tænkte? Hvad tænkte hyrderne? Hvad tænkte Maria, da det hele var så overvældende? For tingene kommer jo ikke altid, som vi forventer, de vil komme. Gud gør det ofte på en helt anden måde.

- Jeg vil slutte med en opfordring til, at vi tager nogle af de ting, vi kun gør en gang om året juleaften, og gør dem hver dag. At vi prøver at være gode ved hinanden, at vi kommer overens, at vi giver til hinanden, og at vi går i kirke. Det skulle vi måske prøve at gøre lidt oftere.

De fire frikirker er medlemmer af paraplyorganisationen FrikirkeNet, der har ca. 110 medlemskirker og -organisationer fra Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Baptistkirken foruden uafhængige frikirker og husmenigheder.

FrikirkeNet har bedt en række ledere og præster fra netværkets kirker og organisationer om at tage temperaturen på julen 2010. Michael Bobjerg er præst i frikirken Teglgårdskirken i Middelfart og er pressemedarbejder i FrikirkeNet.

De små ting redder mest

Hvordan markerer i julen her i December?
I vores kirke har vi fejret advent og jul, blandt andet med en julefest for hele familien. Der var sjov og hygge. Vi gik om juletræet og børnene var selv involveret i at fortælle juleevangeliet med billeder, de havde taget i ugerne op til jul. Tre ældre mænd fra kirken gav den hele armen som de tre vise mænd, der havde gaver med til børnene. Og så mangler vi bare juleaftensgudstjenesten på fredag. Det bliver også en rigtig festgudstjeneste.

Hvad er det vigtigste budskab i julen 2010?
Et af de vigtigste budskaber i julen er, at når Gud vil gøre noget stort, så vælger han det mindste. Og der er tale om noget virkelig stort, Gud gør her. Han vil bryde den forbandelse, som ligger over mennesker – at vi har valgt Guds godhed fra, og at der derfor ikke er noget håb efter døden.
Han vælger en lille undselig nation, Israel. Her vælger han en teenagepige, som bliver gravid før ægteskabet, og hun må bære den skam, at omgivelserne ser skævt til hende af den grund. Han sender dem på en strabadstur lige inden fødslen, som til og med kommer til at foregå blandt dyr.
Der ligger han så i et fodertrug. Den samme, som senere hænger pisket, bloddryppende og gispende på et kors, og hvor omgivelserne tænker: Skulle han kunne redde verden?
Det virker stadig provokerende at sige det. Men millioner og atter millioner af mennesker rundt om i verden oplever stadig at få en personlig ahaoplevelse og sige med overbevisning: Ja, Jesus kan redde verden. Hans kærlighed har forandret mit liv i dag, og han har givet mig håb og tro for et evigt liv.

Hvordan synes du det budskab har det i det danske samfund?
Det har det bedre end det har haft det tidligere. 70’ernes og 80’ernes problematisering af troen er i 90’erne og 0’erne blevet erstattet af en nysgerrighed efter at kende sine kulturelle rødder. Den danske kultur er takket være folkekirken dybt forbundet med kristendommen. Men i de seneste årtier er det igen blevet legalt at beskæftige sig med sin tro, spiritualitet og forundring over, hvad det ekstra, der er ”mellem himmel og jord”, er for noget.
Men faren er, at vi kommer til at betragte kristendommen kun som kultur, institution eller ritualer, for så overser vi, at kristendommen jo tager sit udgangspunkt i det helt enkle. I din og min personlige erfaring med Gud og Jesus.

Hvis du skulle tage temperaturen på den danske jul på en skala fra 1-10, hvordan står det så til?
Hvis jeg skulle kigge på antal kirkegængere i julen, så ville jeg give den et 8- eller 9-tal. Men jeg føler mig tvunget til at vurdere det efter julens budskab, om danskerne ser Jesus som ham, der redder verden. Min forsigtige vurdering er her et 4-tal.

Hvorfor det?
Når vi ser på andre steder i verden, f.eks. Asien, Afrika og Sydamerika, så er den personlige tro på Jesus på stærk fremmarch, men ser vi på Vesteuropa, så er den på langsom tilbagegang og har været det i længere tid. Men som jeg nævnte tidligere, så fornemmer jeg en ny accept af at tale om religion og tro, og det er det mest opmuntrende, hvad angår julens budskab.
For når vi skraber den kommercielle jul væk, når vi skraber pynt og festivitas til side. Så er der blot tilbage at tro på, at det mindste, Gud kunne finde på at sende, har haft den største betydning for menneskeheden i alle tider.

FrikirkeNet er en paraplyorganisation, der har ca. 110 medlemskirker og -organisationer fra Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Baptistkirken samt uafhængige frikirker og husmenigheder.

Frikirker tager temperaturen på julen

FrikirkeNet har bedt en række ledere og præster fra netværkets kirker og organisationer om at tage temperaturen på julen 2010. Christina Kristensen er ungdomspræst i Citykirken i Århus.

Julen er mere nåde end glansbillede
Hvordan markerer I julen her i december?
Vi er en nystartet ungdomsgruppe ”Passion” i Citykirken, og vi laver en særlig juleafslutning, hvor vi bare skal være sammen og hygge os og være ekstra sociale. Der kommer nogen og synger nogle julesange. Det bliver stille og roligt. Men ellers så joiner vi hele kirkens julearrangementer. Vi har besluttet, at de unge ikke skal være en kirke i kirken, men vi vil være med. Og ved julefesten forleden var vi også godt repræsenteret, som var med til at danse om juletræet.

Hvad er det vigtigste budskab i julen 2010?
Det vigtigste budskab, synes jeg, er nåden. I vores kirke har vi for tiden et tema, der hedder ”Nåde nyt”. Her sætter vi fokus på, at Jesus kom med nåde og tilgivelse og han er indgangen til et nyt liv i frihed. Glansbilledet af jesusbarnet kan vi ikke bruge til så meget andet end en romantisk julehistorie. Men det vigtigste var jo det, han kom med. Han opfyldte loven og var indgangen til et nyt liv i frihed.

Hvordan synes du det budskab har det i det danske samfund?
Jeg synes, det er ved at få det bedre. Vi oplever stor tilgang til vores kirke. Det er kun gætværk, men jeg håber, det er fordi, der bliver brudt nogle fordomme ned, og folk oplever større åbenhed, mindre fordømmelse, mindre snak om synd og dom. Det er her nådens budskab kommer i fokus. Vi ser folk komme til kirken med nysgerrighed. Vi har nye på besøg i kirken hver gang. Det er måske nogle studerende, der har noget om kristendom på deres studie, eller også er det nogen, der har været på besøg, som tager andre med.
Budskabet har haft det værre. Ikke kun for folk, der ikke plejer at gå i kirke, men også for os i kirken. Vi er nok gået glip af noget. For vi har talt meget om efterfølgelse og ting, vi skal leve op til, frem for alle de ting, vi er blevet givet. Der er i hvert fald røget en del fordømmelse ud af prædikenerne i løbet af de senere år.

Hvis du skulle tage temperaturen på den danske jul på en skala fra 1-10, hvordan står det så til?
Det har jeg tænk meget over, og er endt med en 5’er.

Hvorfor det?
Vi kan stadig åbne kirken langt mere op og udnytte anledningen i julen til at fortælle det gode budskab. Jeg kunne se for mig, at der vil være langt flere, der begynder at tro på Jesus i julen. Bibelen siger, at Jesus er Sandheden, og at Sandheden sætter os fri. Når folk kommer i kirke har de jo mulighed for at få hele sandheden. Så på det punkt kan det sagtens blive meget bedre.
Hvis det skulle have været en 10’er, så ville alle have forstået budskabet om julen. Så ville det ikke kun blive nisser og engle og alt det der romantiserede. Vi kan som kirke bruge det som afsæt til at fortælle, hvad vi mener, er julens budskab. Men vi skal ikke ud og kalde nisser for dæmoner, men vi skal ud og fortælle om, hvad Jesus er, og hvad han kom for at gøre.

FrikirkeNet er en paraplyorganisation, der har ca. 110 medlemskirker og -organisationer fra Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Baptistkirken samt uafhængige frikirker og husmenigheder.

Frikirker tager temperaturen på julen

FrikirkeNet har bedt en række ledere og præster fra netværkets kirker og organisationer om at tage temperaturen på julen 2010. Susanne Krog er leder af døgn- og behandlingstilbuddet Elleruphus, der tager sig af folk med sociale og misbrugsproblemer.

Når julen kræver varme og hygge

Hvordan markerer I julen her i december?
Vi gør noget ekstra for at gøre det til et varmt og hyggeligt sted. I dag er de for eksempel gået i gang med bagning, hygge og konfekt. Vi tænder også et ekstra stearinlys, synger og giver tid til at dele liv. Alt sammen for at skabe et varmt miljø. Husk på, at december er en svær måned for folk med problemer. Derfor er der brug for ekstra fokus på den enkelte.
Vi har mange hyggearrangementer i denne måned, og hører vi om en julefest i nærområdet, tager vi gerne af sted. Men ellers foregår det omkring brændeovnen med adventskransen og julesangene, hvor vi giver plads til at den enkelte, der har lyst, kan fortælle om sit liv.

Hvad er det vigtigste budskab i julen 2010?
I år er det for alvor gået op for mig, at Julen var det første skridt i Guds redningsplan for menneskene. Normalt forbinder jeg mest den plan med påske, men julen er jo der, hvor frelseshistorien og evangeliets hemmelighed begynder. Det er beretningen om et barn, der bare levede et anonymt liv. Ingen vidste til fulde, hvad det handlede om, blot at barnet var blevet født.
Det var starten på Guds fantastiske frelsesplan, som på den ene side handler det om, at ”du skal elske Herren din Gud”. På den anden siden, at ”du skal elske din næste som dig selv.” Vi skal elske Gud, fordi han har elsket os først. Og det skulle så gerne afføde, at vi elsker vores næste, og at næstekærligheden får et praktisk udslag.

Hvordan synes du det budskab har det i det danske samfund?
Jeg glæder mig over, at rigtig mange kirker gør noget på denne front og udviser praktisk næstekærlighed. Her tænker jeg blandt andet på uddeling af julehjælp. Men samtidig ser jeg, at der er behov for at gøre langt mere, end vi gør i dag.
Jeg har hørt om forskellige steder i landet, hvor kirker er begyndt at arbejde tættere sammen med kommunen omkring sociale problemstillinger. Steder, hvor kirken er blevet en synlig og værdsat del af hele byens tilbud på det sociale område.
Det glæder jeg mig over. Det skal vi have mere af!

Hvis du skulle tage temperaturen på den danske jul på en skala fra 1-10, hvordan står det så til?
Vi er steget fra en 5-er til 6-er, når jeg tænker på, hvad der er vigtigst i julen.

Hvordan det?
Julen har været så nært forbundet med materialismen. Men jeg synes materialismen har mistet lidt af sin plads, så der bliver mere rum for julens egentlige budskab.
Krisen gør, at flere søgere dybere og finder julens egentlige budskab, så derfor mener jeg Julen har det bedre end før.
En 10-er ville være, hvis alle i Danmark jublede sammen med englene over at frelseren er født.

FrikirkeNet er en paraplyorganisation, der har ca. 110 medlemskirker og -organisationer fra Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Baptistkirken samt uafhængige frikirker og husmenigheder.

Julen udfordrer egoismen

Hvordan markerer I julen her i december?

Julen er en tid, hvor det er almindeligt at folk kommer i kirke, så vi har flere julearrangementer, der henvender sig til forskellige grupper. Vi har en julegospelkoncert med vores gospelkor Uprising. Vi har også en julefest for børn, hvor vi prøver at lave noget, der handler om den kristne tro og Jesu fødsel kombineret med julelege og sjove indslag. Og endelig har vi et julehyggearrangement, hvor vi efter en gudstjeneste spiser en dejlig julemiddag sammen og lader julefreden sænke sig over os.

Hvad er det vigtigste budskab i julen 2010?

Simon Engmose er præst i Holbæk Frikirke

Julen og adventstiden minder mig om et budskab, som vi måske har overset. Advent betyder ”Herrens komme”, og fortæller os, at julen ikke bare handler om, at vi fejrer noget, der peger bagud, men også den virkelighed, at Jesus kom til jorden for at begynde noget, han også vil fuldende. Det skaber en forventning om, at Jesus vil komme til syne igen i en fysisk form og gøre ende på ondskab, smerte og lidelse.
En af hovedpersonerne i adventstiden er Johannes Døberen, som fortæller, at han er kommet for at bane vej for Herrens komme. Det gør han ved at pege på omvendelse fra ondskaben. Når folk spørger, hvad det betyder, peger han på ting, som har med måden, vi behandler hinanden på.
Netop her kan vi lære noget, når det gælder vores egoistiske indstilling også i julen. Vi har det med, at det kommer til at handle om os selv: Vi sørger for os selv og vores familier. Men Johannes Døberen udfordrer os til at vi skal tage os af hinanden, og at vi skal dele.
Det er meget modsat den juletradition, som også vi kristne lever efter. Men vi skal som danskere og kristne lære at have omsorg for hinanden. At tage ansvar for vores nabo og vores by.

Hvordan synes du det budskab har det i det danske samfund?
Jeg synes ikke, budskabet har haft lette vilkår.  Vi holder traditionelt jul for vores familie og kære. Vi besøger venner og familie og køber gaver til dem. Derfor er det vigtigt at fortælle dette budskab. Men samtidig er tiden er moden til det nu med den finansielle krise, vi har her i landet. Jeg har hørt om kommuner, hvor man kan betale en frivillig ekstraskat til de svage, og fornemmer at der er en svag opvågning til at tage sig lidt mere af andre, end dem man lige kender.

Hvis du skulle tage temperaturen på den danske jul på en skala fra 1-10, hvordan står det så til?
Den ligger på en 5’er, sådan i midten.

Hvorfor det?
Det er fordi, julen jo på en eller anden måde er blevet kirkens højtid, selv om påsken måske trosmæssigt er vigtigere. Kirken har haft en evne til at samle folk. Alle danskere ved stort set, hvad julen handler om: Om Jesu fødsel, at der er kommet en frelser osv.
Julen har bidt sig fast i den danske befolkning og den danske kultur. Der er også mange flere, der kommer i kirke i julen, end på andre tider af året.
At det ikke er højere end 5, har noget med at gøre, at julen for mange måske mest er en tradition, hvor budskabet ikke får lov til at påvirke livet i sin helhed. Skulle det have været en 10-er, så kunne jeg tænke mig at se, at julens budskab, at der er kommet en frelser – men også budskabet om at vise mere omsorg for hinanden – at det vandt mere indpas i menneskers måde at leve på. At troen ikke bare er noget, vi siger, men også noget vi gør.

FrikirkeNet er en paraplyorganisation, der har ca. 110 medlemskirker og -organisationer fra Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Baptistkirken samt uafhængige frikirker og husmenigheder.

Hvordan har julen det egentlig? Det har FrikirkeNet bedt en række præster og ledere fra netværkets kirker og organisationer svare på.

I tiden op til jul vil du på denne blog kunne møde præster og ledere fra frikirkemiljøet, der fra hver deres “pind” vil tage temperaturen på julen 2010.

Hvordan markeres julen? Hvilket budskab er det vigtigste i julen 2010?  Hvordan har budskabet det i det danske samfund? Det er nogle af spørgsmålene, der vil blive besvaret.

Følg med her på bloggen de kommende dage og uger.

Behandlingsgarantien fungerer ikke. Tre behandlingsinstitutioner advarer nu om konsekvenserne, hvis kommunerne ikke hurtigt retter ind efter lovens intentioner. I værste fald vil mange institutioner lukke og samfundet vil gå glip af dyrekøbt viden, lyder det fra de tre institutioner.

I Danmark har vi en lovbestemt behandlingsgaranti. Den skal sikre, at misbrugere efter henvendelse i løbet af 14 dage skal tilbydes et behandlingstilbud, som de selv skal have indflydelse på. Nu gør tre private behandlingsinstitutioner opmærksom på, at behandlingsgarantien ikke fungerer efter hensigten. Det drejer sig om behandlingsstederne Elleruphus ved Gudme, Shalom i Randers og Betesda ved Brande, der alle har oplevet en markant nedgang i kommunalt henviste misbrugere det seneste år.

- Vi ser mange eksempler på misbrugere, som ikke tilbydes den hjælp, de har behov for. Dels på grund af sagsbehandleres eller overordnedes retningslinjer om anvendelse af specifikke behandlingssteder, og dels på grund af en formulering om, at man i misbrugscentrene har påbegyndt behandling, men som reelt blot er et ambulant samtaleforløb, siger Søren Kokkenborg, advokat og forstander på behandlingsstedet Betesda.

22 kommuner holdt op med døgnbehandling

Og at tendensen er landsdækkende bliver bekræftet af nye tal fra DanRIS, Center for Rusmiddelforskning  ved Århus Universitet. Statistikken fra de første 11 måneder af 2009 viser, at hele 20 kommuner, er gået markant ned i antal henviste klienter til døgnbehandling i forhold til 2008. Samtidig er 22 kommuner, der i 2008 henviste mellem 4 og 17 til døgnpladser helt holdt op med at henvise klienter.

De tre institutioner, der alle er godkendt til misbrugsbehandling og underlagt kommunalt tilsyn, mærker resultatet af, at kommunerne stik imod lovens intentioner satser mere på deres egne behandlingstilbud med substitutionsbehandling og dagbehandling og samtidig nedprioriterer stoffri døgnbehandling. Og institutionslederne er rystet over, at kommunerne i den grad fjerner misbrugernes frie valg.
- Der er stadig brug for døgnbehandling, hvis vi mener at også de svageste af vores borgere skal have en reel chance for at sætte ny kurs i livet, siger Alfred Frederiksen, daglig leder af Shalom.

- Og døgnbehandlingen virker, siger Søren Kokkenborg og peger på en statistik, der viser, at 27 procent af dem, der har været i behandling på Betesda i mere end 14 dage er clean to år efter afsluttet behandling. 75 procent af dem, der har gennemført et fuldt forløb er stoffri fem år efter.

Risiko for tab af viden på området

Sammen med læge Poul Henning Krog fra behandlingsstedet Elleruphus fik han i november foretræde for Folketingets Socialudvalg. Her advarede de mod konsekvenserne, hvis ikke kommunerne standser nuværende praksis.
- Vi har kendskab til, at der er et generelt pres på døgninstitutionerne, som oplever at det er vanskeligt at få bevillinger til misbrugere, som gerne vil i døgnbehandling og få hjælp til at blive stoffri. Der er stor risiko for, at en stor vidensdel går tabt, idet flere veletablerede døgnbehandlingssteder føler sig presset til at overveje lukning på grund af kommunernes prioriteringer, lød det i opråbet til landspolitikerne.

Elleruphus, Betesda og Shalom er medlemmer af netværksorganisationen FrikirkeNet, der har over 100 medlemsinstitutioner og -kirker med tilknytning til det danske frikirkelandskab.

210 præster, institutionsledere og repræsentanter for medlemskirkernes ledergrupper samles fredag den 13. og  lørdag d. 14. november til FrikirkeNets Lederkonference på Mariager Høj- og Efterskole.

På konferencen vil deltagerne udfordre hinanden under temaet: “Din by – dit ansvar”. Der vil være undervisning ved den engelske præst Paul Scanlon fra Abundant Life Church i Bradford, men konferencen vil i stor udstrækning lægge op til networking kirkerne imellem.

FrikirkeNet har  110 medlemskirker og -institutioner fra Pinsebevægelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken samt uafhængige frikirker og husmenigheder.