Frikirkenet

Behandlingsgarantien fungerer ikke. Tre behandlingsinstitutioner advarer nu om konsekvenserne, hvis kommunerne ikke hurtigt retter ind efter lovens intentioner. I værste fald vil mange institutioner lukke og samfundet vil gå glip af dyrekøbt viden, lyder det fra de tre institutioner.

I Danmark har vi en lovbestemt behandlingsgaranti. Den skal sikre, at misbrugere efter henvendelse i løbet af 14 dage skal tilbydes et behandlingstilbud, som de selv skal have indflydelse på. Nu gør tre private behandlingsinstitutioner opmærksom på, at behandlingsgarantien ikke fungerer efter hensigten. Det drejer sig om behandlingsstederne Elleruphus ved Gudme, Shalom i Randers og Betesda ved Brande, der alle har oplevet en markant nedgang i kommunalt henviste misbrugere det seneste år.

- Vi ser mange eksempler på misbrugere, som ikke tilbydes den hjælp, de har behov for. Dels på grund af sagsbehandleres eller overordnedes retningslinjer om anvendelse af specifikke behandlingssteder, og dels på grund af en formulering om, at man i misbrugscentrene har påbegyndt behandling, men som reelt blot er et ambulant samtaleforløb, siger Søren Kokkenborg, advokat og forstander på behandlingsstedet Betesda.

22 kommuner holdt op med døgnbehandling

Og at tendensen er landsdækkende bliver bekræftet af nye tal fra DanRIS, Center for Rusmiddelforskning  ved Århus Universitet. Statistikken fra de første 11 måneder af 2009 viser, at hele 20 kommuner, er gået markant ned i antal henviste klienter til døgnbehandling i forhold til 2008. Samtidig er 22 kommuner, der i 2008 henviste mellem 4 og 17 til døgnpladser helt holdt op med at henvise klienter.

De tre institutioner, der alle er godkendt til misbrugsbehandling og underlagt kommunalt tilsyn, mærker resultatet af, at kommunerne stik imod lovens intentioner satser mere på deres egne behandlingstilbud med substitutionsbehandling og dagbehandling og samtidig nedprioriterer stoffri døgnbehandling. Og institutionslederne er rystet over, at kommunerne i den grad fjerner misbrugernes frie valg.
- Der er stadig brug for døgnbehandling, hvis vi mener at også de svageste af vores borgere skal have en reel chance for at sætte ny kurs i livet, siger Alfred Frederiksen, daglig leder af Shalom.

- Og døgnbehandlingen virker, siger Søren Kokkenborg og peger på en statistik, der viser, at 27 procent af dem, der har været i behandling på Betesda i mere end 14 dage er clean to år efter afsluttet behandling. 75 procent af dem, der har gennemført et fuldt forløb er stoffri fem år efter.

Risiko for tab af viden på området

Sammen med læge Poul Henning Krog fra behandlingsstedet Elleruphus fik han i november foretræde for Folketingets Socialudvalg. Her advarede de mod konsekvenserne, hvis ikke kommunerne standser nuværende praksis.
- Vi har kendskab til, at der er et generelt pres på døgninstitutionerne, som oplever at det er vanskeligt at få bevillinger til misbrugere, som gerne vil i døgnbehandling og få hjælp til at blive stoffri. Der er stor risiko for, at en stor vidensdel går tabt, idet flere veletablerede døgnbehandlingssteder føler sig presset til at overveje lukning på grund af kommunernes prioriteringer, lød det i opråbet til landspolitikerne.

Elleruphus, Betesda og Shalom er medlemmer af netværksorganisationen FrikirkeNet, der har over 100 medlemsinstitutioner og -kirker med tilknytning til det danske frikirkelandskab.

210 præster, institutionsledere og repræsentanter for medlemskirkernes ledergrupper samles fredag den 13. og  lørdag d. 14. november til FrikirkeNets Lederkonference på Mariager Høj- og Efterskole.

På konferencen vil deltagerne udfordre hinanden under temaet: “Din by – dit ansvar”. Der vil være undervisning ved den engelske præst Paul Scanlon fra Abundant Life Church i Bradford, men konferencen vil i stor udstrækning lægge op til networking kirkerne imellem.

FrikirkeNet har  110 medlemskirker og -institutioner fra Pinsebevægelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken samt uafhængige frikirker og husmenigheder.

-

Det vigtigste på en børnelejr er relationerne, siger børnepræst Marianne Riis fra Kirken i Kulturcenteret, der sammenligner lejrene med en flere dage lang børnefødselsdag.

Det er sommer. Skolerne holder ferie, og rundt omkring i landet samles børn i hundredvis på en af de mange børnelejre, som kirker og kristne organisationer har arrangeret.
Marianne Riis er børnepræst. Til daglig er hun leder for børnekirken i Kirken i Kulturcenteret i København, og har gennem tiderne været med til at afholde adskillige børnelejre. Hun er ikke et sekund i tvivl om, hvad det er, der er særligt ved at sende sit barn på lejr.
- Det er relationerne. I børnekirken kan børn normalt slet ikke nå at opbygge relationer, men på lejrene oplever de at finde hinanden, fortæller Marianne Riis.
- Der opstår også bedre relationer mellem medarbejdere og børn, samt medarbejderne imellem. Og endelig giver det plads til bedre relationer Gud og børnene imellem.

Som en lang børnefødselsdag
Børnelejrene er kendetegnet ved masser af aktiviteter. Hun fortæller, at der er alt fra kreative aktiviteter, både indendørs og udendørs, til sport og vandkamp.
- Det skal være sjovt! Det er som flere dages børnefødselsdag i træk, siger Marianne Riis og nævner, at børnene elsker at invitere deres venner med på lejr.
Hun forklarer, at der i løbet af den 5-6 dage lange lejr er et heldagsløb og som regel også et natløb med de ældste børn.
- Vi giver dem et kontrolleret gys. Og de elsker det! Det er samtidig en balancegang, for vi ved, at der er nogle børn, vi skal tage særligt hensyn til. De er jo kun børn og er lette at skræmme.

Skal være sjovt for alle
Børnepræsten fra København mener det er vigtigt, at der i forberedelserne tages de nødvendige forholdsregler for at sikre, at lejren bliver en god oplevelse for alle, også for medarbejderne.
- På lejrene for de store er der 50 børn og cirka 20 frivillige medarbejdere. På de øvrige lejre er der 30 børn og cirka 15 frivillige, siger Marianne Riis og refererer til kirkens lejre for små børn og internationale børnelejre.
- Vi er så mange medarbejdere, fordi de frivillige skal opleve, at det er en god oplevelse at være på lejr, så de ikke er helt mast bagefter.
Også på et helt andet område ønsker man at være velforberedte. Som tillæg til myndighedernes krav om rene børneattester hos alle børnemedarbejdere, har man i børnekirken i Kirken i Kulturcenteret udarbejdet en samværspolitik, som gælder alle de ansatte og frivillige medarbejdere, også på børnelejrene.
- Aftenen før lejren starter mødes de frivillige medarbejdere, og her gennemgår vi altid vores samværspolitik, som de har fået tilsendt i forvejen. Her får alle at vide, hvordan de skal forholde sig i forskellige situationer, der let kan opstå på en lejr. For eksempel hvis et barn har lavet i bukserne og skal bruses.
- Vi har også været ude for situationer, hvor der var mistanke om, at et barn tidligere havde været udsat for et overgreb. Fordi medarbejderen handlede efter samværspolitikken og gik til lederen med sagen, kunne man hurtigt afdramatisere situationen. Situationen var nemlig kendt af lederen, som vidste at forældrene allerede havde kontakt til respektive myndigheder og situationen var under kontrol, fortæller Marianne Riis, der mener at en samværspolitik er et must, fordi det er vigtigt at skåne såvel børnene som medarbejderne.
- Og så er den med til at give en tryghed for forældrene. For alle, der overlader deres børn i andres varetægt, tænker: Bare de har styr på den side også.

Ingen plads til manipulation
Ud over tid til leg og kreativitet indeholder en kristen børnelejr også altid tid til undervisning og forkyndelse. Ofte vælges der et tema for lejren, men for Marianne Riis er det magtpåliggende at lejrens undervisere bevarer en sundhed i måden de bibelske historier formidles på.
- Vi har også altid en snak om, at undervisningen ikke må blive til manipulation. Vi skal respektere det indre liv hos børnene og ikke pådutte dem en masse handlinger.
 - Samtidig skal der være plads til sjov og ballade i undervisningen, der altid er meget mangfoldig. Vi har haft traditionel undervisning, men har for eksempel også lavet rollespil om Gideon, hvor alle fik en rolle. Det gør, at forkyndelsen ofte bliver et af højdepunkterne på lejrene, siger Marianne Riis.

Det hele værd
Selv om der er store forberedelser, og det kan koste mange kræfter at være frivillig lejrmedarbejder, mener Marianne Riis ikke, at anstrengelserne er spildt.
- Vi bruger masser af krudt på at forberede og har ofte flere dage uden søvn for at give disse børn en god oplevelse. Men når man tager afsked med dem, fornemmer man, at det er det hele værd, siger Marianne Riis.
- Og vi mærker det især på de ældste børn, der nærmest går og sørger hele lejren, når det går op for dem, at det er deres sidste lejr.
Yderligere informationer om Børnearbejdet i Kirken i Kulturcenteret i København kan findes på adressen www.katsj.dk

/Mibo

Foto: Marianne Riis

FrikirkeNets månedsmagazin domino har den forgangne uge fået en helt ny hjemmeside.

Her vil du finde nyheder og livsbekræftende artikler fra frikirkelivet i Danmark. Som noget nyt vil der også være blogs med skarpe holdninger, der vil være film og lydklip samt muligheden for at du som bruger kan kommentere indlæg og deltage i debatten.

adressen er:

www.domino-online.dk