En leder skal kunne tåle kritik

24. marts, 2010 af frikirkenet

PRESSEMEDDELELSE fra FrikirkeNet:

Det er tilladt at kritisere en kirkes præst eller leder – også i pinsekirkerne og i Apostolsk Kirke.

Fredag den 19. marts kunne man læse en nyhed på Kristeligt Dagblads hjemmeside om, at frikirkepræster fra pinsekirkerne og Apostolsk Kirke mener, at det er syndigt at kritisere en leder eller præst i kirken.

Men noget er helt galt. For i artiklen tager Tonny Jacobsen, der er formand for FrikirkeNet og talsmand for pinsekirkerne, klart afstand fra den holdning, at man ikke skal kunne tåle kritik:
– Hvis man mener, at man som leder i pinsekirken er hævet over det, at man kan stille sig kritisk over for lederen, så er jeg meget uenig, siger Tonny Jacobsen.

Samtidig er hele det statistiske grundlag for artiklen mere end tyndt. I artiklen fremgik det, at 33 procent af de adspurgte præster i en undersøgelse havde sagt, at de var meget enige eller noget enige i, at det er syndigt at kritisere lederskabet. Det vil altså sige, at man vinkler en artikel ud fra, hvad mindretallet mener – og ikke hvad et meget klart flertal mener.

Dertil kommer, at undersøgelsen, der er udført af ph.d.-studerende Ib Sørensen, kun omfatter 32 svar, og at de omtalte 33 procent dermed kun handler om 10 personer.
- 10 besvarelser kommer altså til at tegne billedet af, hvad mere end 150 kirkeledere mener. Disse kirker og grupper er så i øvrigt en noget ulogisk blanding af apostolske kirker, pinsekirker og grupper som Evangelist og Faderhuset. Pinsekirkerne og Apostolsk Kirke har været her i landet i snart 100 år. Evangelist og Faderhuset er nye og ganske kontroversielle fællesskaber. Hvor seriøst er det at blande holdninger til lederskab fra så forskellige størrelser sammen? skriver Tonny Jacobsen i et debatindlæg, der er bragt i Kristeligt Dagblad den 24. marts.

- På baggrund af det oplyste kunne man godt forestille sig, at ikke en eneste af de 10 “enige” eller “delvist enige” respondenter overhovedet kommer fra Apostolsk Kirke eller pinsekirkerne. For slet ikke at tale om, at de 66 procent eller mere, der altså er uenige, slet ikke tillægges nogen vægt, skriver Tonny Jacobsen.

Den 23. marts erkender Kristeligt Dagblad i en officiel rettelse, at den statistiske baggrund for artiklen er faldet fra hinanden, for ”tallene var ikke korrekte. De rigtige tal viser, at det kun er mellem hver sjette og hver syvende leder, som anser kritik af lederskab for syndigt.” Dette bekræfter endeligt, at artiklens påstand om pinsekirkerne og Apostolsk Kirke på ingen måder holder vand.

FrikirkeNets over 110 medlemskirker og -institutioner gennemfører i øjeblikket en høring af et sæt etiske retningslinjer for frikirkepræster. Netværkets ledere ønsker på denne måde at være med til at sikre en sund balance på områder som sex, magt og penge, der er kendt som åbenlyse menneskelige faldgruber.

Links:
Artiklen 19/3 i KD:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360000:Kirke—tro–Religioese-ledere-ser-kritik-som-syndigt
Rettelse 23/3 i KD (nederst på siden ”Kort Nyt”)
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360361:Danmark–Kort-nyt
Tonny Jacobsens debatindlæg 24/3 i KD:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360464:Debat–Kuk-i-statistikken–Pas-paa-med-brugen-af-eksperter
Udkast til etiske retningslinjer:
http://www.frikirkenet.dk/mediafiles/frikirkenet/U-D-K-A-S-T-Etiske-retningslinjer-for-frikirkepraester-(2).pdf

Kommunerne fjerner misbrugernes frie valg

6. januar, 2010 af frikirkenet

Behandlingsgarantien fungerer ikke. Tre behandlingsinstitutioner advarer nu om konsekvenserne, hvis kommunerne ikke hurtigt retter ind efter lovens intentioner. I værste fald vil mange institutioner lukke og samfundet vil gå glip af dyrekøbt viden, lyder det fra de tre institutioner.

I Danmark har vi en lovbestemt behandlingsgaranti. Den skal sikre, at misbrugere efter henvendelse i løbet af 14 dage skal tilbydes et behandlingstilbud, som de selv skal have indflydelse på. Nu gør tre private behandlingsinstitutioner opmærksom på, at behandlingsgarantien ikke fungerer efter hensigten. Det drejer sig om behandlingsstederne Elleruphus ved Gudme, Shalom i Randers og Betesda ved Brande, der alle har oplevet en markant nedgang i kommunalt henviste misbrugere det seneste år.

- Vi ser mange eksempler på misbrugere, som ikke tilbydes den hjælp, de har behov for. Dels på grund af sagsbehandleres eller overordnedes retningslinjer om anvendelse af specifikke behandlingssteder, og dels på grund af en formulering om, at man i misbrugscentrene har påbegyndt behandling, men som reelt blot er et ambulant samtaleforløb, siger Søren Kokkenborg, advokat og forstander på behandlingsstedet Betesda.

22 kommuner holdt op med døgnbehandling

Og at tendensen er landsdækkende bliver bekræftet af nye tal fra DanRIS, Center for Rusmiddelforskning  ved Århus Universitet. Statistikken fra de første 11 måneder af 2009 viser, at hele 20 kommuner, er gået markant ned i antal henviste klienter til døgnbehandling i forhold til 2008. Samtidig er 22 kommuner, der i 2008 henviste mellem 4 og 17 til døgnpladser helt holdt op med at henvise klienter.

De tre institutioner, der alle er godkendt til misbrugsbehandling og underlagt kommunalt tilsyn, mærker resultatet af, at kommunerne stik imod lovens intentioner satser mere på deres egne behandlingstilbud med substitutionsbehandling og dagbehandling og samtidig nedprioriterer stoffri døgnbehandling. Og institutionslederne er rystet over, at kommunerne i den grad fjerner misbrugernes frie valg.
- Der er stadig brug for døgnbehandling, hvis vi mener at også de svageste af vores borgere skal have en reel chance for at sætte ny kurs i livet, siger Alfred Frederiksen, daglig leder af Shalom.

- Og døgnbehandlingen virker, siger Søren Kokkenborg og peger på en statistik, der viser, at 27 procent af dem, der har været i behandling på Betesda i mere end 14 dage er clean to år efter afsluttet behandling. 75 procent af dem, der har gennemført et fuldt forløb er stoffri fem år efter.

Risiko for tab af viden på området

Sammen med læge Poul Henning Krog fra behandlingsstedet Elleruphus fik han i november foretræde for Folketingets Socialudvalg. Her advarede de mod konsekvenserne, hvis ikke kommunerne standser nuværende praksis.
- Vi har kendskab til, at der er et generelt pres på døgninstitutionerne, som oplever at det er vanskeligt at få bevillinger til misbrugere, som gerne vil i døgnbehandling og få hjælp til at blive stoffri. Der er stor risiko for, at en stor vidensdel går tabt, idet flere veletablerede døgnbehandlingssteder føler sig presset til at overveje lukning på grund af kommunernes prioriteringer, lød det i opråbet til landspolitikerne.

Elleruphus, Betesda og Shalom er medlemmer af netværksorganisationen FrikirkeNet, der har over 100 medlemsinstitutioner og -kirker med tilknytning til det danske frikirkelandskab.

Frikirkeledere samles i Mariager

12. november, 2009 af frikirkenet

210 præster, institutionsledere og repræsentanter for medlemskirkernes ledergrupper samles fredag den 13. og  lørdag d. 14. november til FrikirkeNets Lederkonference på Mariager Høj- og Efterskole.

På konferencen vil deltagerne udfordre hinanden under temaet: “Din by – dit ansvar”. Der vil være undervisning ved den engelske præst Paul Scanlon fra Abundant Life Church i Bradford, men konferencen vil i stor udstrækning lægge op til networking kirkerne imellem.

FrikirkeNet har  110 medlemskirker og -institutioner fra Pinsebevægelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken samt uafhængige frikirker og husmenigheder.

- Det skal være sjovt at være på børnelejr!

8. juli, 2009 af frikirkenet

Marianne Riis, børnepræst i Kirken i Kulturcenteret i København-

Det vigtigste på en børnelejr er relationerne, siger børnepræst Marianne Riis fra Kirken i Kulturcenteret, der sammenligner lejrene med en flere dage lang børnefødselsdag.

Det er sommer. Skolerne holder ferie, og rundt omkring i landet samles børn i hundredvis på en af de mange børnelejre, som kirker og kristne organisationer har arrangeret.
Marianne Riis er børnepræst. Til daglig er hun leder for børnekirken i Kirken i Kulturcenteret i København, og har gennem tiderne været med til at afholde adskillige børnelejre. Hun er ikke et sekund i tvivl om, hvad det er, der er særligt ved at sende sit barn på lejr.
- Det er relationerne. I børnekirken kan børn normalt slet ikke nå at opbygge relationer, men på lejrene oplever de at finde hinanden, fortæller Marianne Riis.
- Der opstår også bedre relationer mellem medarbejdere og børn, samt medarbejderne imellem. Og endelig giver det plads til bedre relationer Gud og børnene imellem.

Som en lang børnefødselsdag
Børnelejrene er kendetegnet ved masser af aktiviteter. Hun fortæller, at der er alt fra kreative aktiviteter, både indendørs og udendørs, til sport og vandkamp.
- Det skal være sjovt! Det er som flere dages børnefødselsdag i træk, siger Marianne Riis og nævner, at børnene elsker at invitere deres venner med på lejr.
Hun forklarer, at der i løbet af den 5-6 dage lange lejr er et heldagsløb og som regel også et natløb med de ældste børn.
- Vi giver dem et kontrolleret gys. Og de elsker det! Det er samtidig en balancegang, for vi ved, at der er nogle børn, vi skal tage særligt hensyn til. De er jo kun børn og er lette at skræmme.

Skal være sjovt for alle
Børnepræsten fra København mener det er vigtigt, at der i forberedelserne tages de nødvendige forholdsregler for at sikre, at lejren bliver en god oplevelse for alle, også for medarbejderne.
- På lejrene for de store er der 50 børn og cirka 20 frivillige medarbejdere. På de øvrige lejre er der 30 børn og cirka 15 frivillige, siger Marianne Riis og refererer til kirkens lejre for små børn og internationale børnelejre.
- Vi er så mange medarbejdere, fordi de frivillige skal opleve, at det er en god oplevelse at være på lejr, så de ikke er helt mast bagefter.
Også på et helt andet område ønsker man at være velforberedte. Som tillæg til myndighedernes krav om rene børneattester hos alle børnemedarbejdere, har man i børnekirken i Kirken i Kulturcenteret udarbejdet en samværspolitik, som gælder alle de ansatte og frivillige medarbejdere, også på børnelejrene.
- Aftenen før lejren starter mødes de frivillige medarbejdere, og her gennemgår vi altid vores samværspolitik, som de har fået tilsendt i forvejen. Her får alle at vide, hvordan de skal forholde sig i forskellige situationer, der let kan opstå på en lejr. For eksempel hvis et barn har lavet i bukserne og skal bruses.
- Vi har også været ude for situationer, hvor der var mistanke om, at et barn tidligere havde været udsat for et overgreb. Fordi medarbejderen handlede efter samværspolitikken og gik til lederen med sagen, kunne man hurtigt afdramatisere situationen. Situationen var nemlig kendt af lederen, som vidste at forældrene allerede havde kontakt til respektive myndigheder og situationen var under kontrol, fortæller Marianne Riis, der mener at en samværspolitik er et must, fordi det er vigtigt at skåne såvel børnene som medarbejderne.
- Og så er den med til at give en tryghed for forældrene. For alle, der overlader deres børn i andres varetægt, tænker: Bare de har styr på den side også.

Ingen plads til manipulation
Ud over tid til leg og kreativitet indeholder en kristen børnelejr også altid tid til undervisning og forkyndelse. Ofte vælges der et tema for lejren, men for Marianne Riis er det magtpåliggende at lejrens undervisere bevarer en sundhed i måden de bibelske historier formidles på.
- Vi har også altid en snak om, at undervisningen ikke må blive til manipulation. Vi skal respektere det indre liv hos børnene og ikke pådutte dem en masse handlinger.
 - Samtidig skal der være plads til sjov og ballade i undervisningen, der altid er meget mangfoldig. Vi har haft traditionel undervisning, men har for eksempel også lavet rollespil om Gideon, hvor alle fik en rolle. Det gør, at forkyndelsen ofte bliver et af højdepunkterne på lejrene, siger Marianne Riis.

Det hele værd
Selv om der er store forberedelser, og det kan koste mange kræfter at være frivillig lejrmedarbejder, mener Marianne Riis ikke, at anstrengelserne er spildt.
- Vi bruger masser af krudt på at forberede og har ofte flere dage uden søvn for at give disse børn en god oplevelse. Men når man tager afsked med dem, fornemmer man, at det er det hele værd, siger Marianne Riis.
- Og vi mærker det især på de ældste børn, der nærmest går og sørger hele lejren, når det går op for dem, at det er deres sidste lejr.
Yderligere informationer om Børnearbejdet i Kirken i Kulturcenteret i København kan findes på adressen www.katsj.dk

/Mibo

Foto: Marianne Riis

FrikirkeNet tager afstand fra magtmisbrug af børn

11. marts, 2009 af frikirkenet

PRESSEMEDDELELSE:

FrikirkeNet tager på det kraftigste afstand fra åndeligt og psykisk magtmisbrug af børn i kirkelige kredse.

Gennem et par år har FrikirkeNets præster og ledere haft en fortløbende debat om etik i kirkerne, og FrikirkeNets ser det som en kerneværdi at holde en høj etisk standard, også når det gælder omgangen med børn.

Dette bekræftes af, at der på landsplan er hundredvis af børn og unge, der med begejstring deltager i frikirkernes sociale og kristne arrangementer. Og her vil hverken børnene eller de frivillige ledere kunne genkende de scenarier, som blev præsenteret i ”21 Søndag” på DR1 søndag den 8. marts.

Det er især chokerende at høre vidner skildre forholdene på Faderhusets lejr, hvor børn med alt for kraftige virkemidler blev præsenteret for, hvad det vil sige at blive forfulgt for sin tro.

FrikirkeNet tager afstand fra disse metoder, da vi mener, at børns tro og sind skal behandles med respekt for individet og det enkelte barns udvikling.

FrikirkeNet er en netværksorganisation, der samler omkring 100 lokale danske frikirker og frikirkelige institutioner. Der er tale om kirker, der tilhører kirkesamfundene Apostolsk Kirke, Baptistkirken, Pinsebevægelsen samt en række uafhængige frikirker og husmenigheder.

Denne pressemeddelse er også offentliggjort på FrikirkeNets hjemmeside www.frikirkenet.dk 

Bevar bredden i behandling

4. marts, 2009 af frikirkenet

Kritik og selvransagelse er godt, også når det handler om tilskud til private behandlingstilbud. Men vi er nødt til at have en saglig debat, som også giver plads til at de positive resultater, de danske behandlingsinstitutioner har tradition for at levere.

 Af Søren Kokkenborg

Vi lever i en tid, hvor vi er blevet vant til at enhver offentlig tilskudskrone bliver vendt og drejet. Og såvel politikere som medier er hurtige til at stille sig kritiske, når det lugter blot en smule af misbrug af offentlige midler.
Kritik og selvransagelse er godt, også når det handler om tilskud til private behandlingstilbud. Men vi er nødt til at have en saglig debat, som også giver plads til at de positive resultater, de danske behandlingsinstitutioner har tradition for at levere. Ellers er risikoen alt for stor for, at befolkning og beslutningstagere overrumples af sørgelige enkeltsager eller ensidig lobbyisme fra dem, der ønsker den private institutionsverden hen, hvor peberet gror.

Langt fra virkeligheden
I medierne tegnes der lige for tiden et karikeret billede af, at nogle af de private behandlingsinstitutioner drives ud fra et motiv om at hverve medlemmer til særlige kristne grupperinger eller frikirker. Og tilmed, at hvervningen foregår blandt såkaldt værgeløse stofmisbrugere.
Det er et billede, som ligger langt fra virkelighedens verden.
Jeg er selv leder af et kristent behandlingscenter, der er med i Brancheforeningen for Danske Behandlingsinstitutioner, som jeg også er formand for. Her er vi i et aktivt samspil med institutioner, som bygger på vidt forskellige ideologiske og religiøse opfattelser.
Vi er enige om, at netop bredden og vores forskellige tilgang er en styrke for behandlingen. Og vi har alle underlagt os et sæt etiske retningslinjer, som skal sikre, at den, der modtager behandling, uanset tilgangen til behandlingsformen, skal behandles professionelt og med respekt og værdighed.

Spil med åbne kort
At der nu sættes spørgsmålstegn ved de kristne behandlingscentres motiver kan virke underligt. For det første har vi i Danmark en lang tradition for værdibaserede behandlingsinstitutioner, herunder de kristne.
Motiveret af næstekærlighed har kristne institutioner, ikke kun på behandlingsområdet, men også inden for diakoni, pleje og omsorg i årtier ydet en fuldt ud professionel indsats til gavn for enkeltpersoner og dermed for hele samfundet.
For det andet, er de kristne behandlingscentre kendt for at levere positive resultater i form af danskere, der bliver hjulpet ud af deres misbrug.
Og her er der ikke tale om hjernevask eller skjulte motiver. For vi mener, at ethvert behandlingscenter, der bygger på en bestemt ideologi eller religiøs opfattelse, skal spille med åbne kort såvel over for de myndigheder, der henviser en klient, som over for klienten selv.

En værdifuld underskov
At foreslå en fjernelse af tilskuddet til private værdibaserede behandlingstilbud i Danmark ville være at give op i forhold til troen på mangfoldigheden. At ensrette behandlingsformerne til for eksempel kun at indeholde tre typer, ville være det samme som at tro på, at den danske befolkning kun består af tre mennesketyper, som kun tænker, agerer, relaterer på tre måder.
I sit angreb på professionelle institutioner med kristent islæt, glemmer kritikerne helt, at der rent faktisk er en gruppe behandlingssøgende, som af egen fri vilje foretrækker et kristen behandlingscenter frem for andre institutioner, der ikke har et religiøst islæt. Disse personer skal have samme mulighed for at vælge et tilbud, de kan identificere sig med, som dem, der ønsker behandling uden religiøs eller ideologisk indblanding.
For vi er alle mennesker med egne tanker, tro, ideologi, praksis og svagheder. Derfor skal der også fremover være et bredt udbud af behandlingstilbud, såvel inden for det offentlige, men også inden for de private behandlingsinstitutioner.
For netop i det private findes der, trods nogle få brodne kar, en underskov af iværksætteri, professionalisme og medmenneskelighed, som er villig til at stille sig til rådighed for samfundet for at løfte nogle af de værdifulde medborgere, som har brug for hjælp.

Søren Kokkenborg er advokat og national leder af den verdensomspændende organisation Teen Challenge, der driver kristne behandlingshjem i over 90 lande. Han er leder af den kristne behandlingsinstitution Betesda i Kibæk og formand for Brancheforeningen for Danske Behandlingsinstitutioner.

Pressefoto

Læs mere på www.domino-online.dk  

domino har fået ny hjemmeside

24. februar, 2009 af frikirkenet

FrikirkeNets månedsmagazin domino har den forgangne uge fået en helt ny hjemmeside.

Her vil du finde nyheder og livsbekræftende artikler fra frikirkelivet i Danmark. Som noget nyt vil der også være blogs med skarpe holdninger, der vil være film og lydklip samt muligheden for at du som bruger kan kommentere indlæg og deltage i debatten.

adressen er:

www.domino-online.dk

 

Rick Warren – en megakirkepræst uden pengefokus

19. januar, 2009 af frikirkenet

Tirsdag den 20. januar vil Barack Obama være omgivet af millioner af amerikanere, som vil deltage i festlighederne omkring hans indsættelse som præsident. Blandt de officielle deltagere er den californiske præst Rick Warren, som skal bede en bøn. Den amerikanske kirkelige venstrefløj har kritiseret valget, og i danske medier har der lydt et ukritisk ekko: Ja, det er dog for slemt, at han har valgt en ”megakirkepræst”.

Problemet er bare, at Rick Warren, selv om han er leder for en stor kirke, skiller sig kraftigt ud fra den karikatur af megakirkepræster, som den liberale del af det amerikanske kirkelig landskab ynder at give.

En af hovedanklagerne mod de evangelikale megakirkepræster er, at de har alt for stor fokus på at samle penge ind. Dette møder man ikke hos Rick Warren. Han er forfatter til flere bøger, blandt andet bogen ”Det Målrettede Liv”, som er blevet solgt i over 25 millioner eksemplarer på verdensplan. I den forbindelse har han tjent mange millioner på sit forfatterskab.

I en lydoptagelse fra Saddleback Church forklarer Rick Warren om, hvordan han har fortsat den samme livsstil, trods den økonomiske succes:

”Da pengene fra salget af bogen så begyndte at strømme ind, spurgte jeg Gud om, hvad jeg skulle gøre med dem. Jeg ville vide, hvad Han ønskede, at jeg skulle bruge denne nye indkomst på. Dette var jo en hel ny verden for mig. Jeg tror ikke på, at Gud giver mennesker masser af penge, så de bare kan bruge dem på sig selv. Han giver dem ikke til os, så vores ego kan blive tilfredsstillet, og vi kan blive selvfede. Det er bestemt ikke sådan Gud ønsker det. Faktisk siger bibelen præcist det modsatte.”

”Jeg ønsker ikke nogen ros for det, som jeg nu vil fortælle jer. Faktisk kæmpede jeg med dette i lang tid, fordi jeg ikke ville have, at I skulle misforstå det. Men som jeres præst føler jeg mig ansvarlig over for jer, siden Gud jo har velsignet mig i rigelig grad. Da pengene begyndte at strømme ind i år, besluttede min kone og jeg at gøre fire ting:

For det første ville vi ikke ændre vores måde at leve på. Vi ønskede ikke et større hus. Jeg anskaffede mig ikke en ny bil og købte ikke noget sommerhus. Vi har ikke en eneste gang gjort os et større indkøb i år. Vi fastholdt vores gamle levevis.

For det andet ophørte jeg i juni med at få løn fra min kirke, fordi Gud havde sørget for mig på anden måde.
For det tredje startede vi en uegennyttig familiefond, som vi investerer penge i.

For det fjerde tilbagebetalte jeg den løn til kirken, som jeg havde fået de sidste 23 år. Dette valgte jeg at gøre, fordi jeg ikke ville have, at nogen skulle tro, at jeg havde gjort det for pengenes skyld. Dette var bestemt ikke tilfældet. Jeg elsker Jesus Kristus af hele mit hjerte og havde gerne gjort det hele gratis, hvis ikke det at være husejer havde været så dyrt. Jeg ønskede ikke, at medierne f.eks. skulle beskylde mig for, at jeg bare var én af disse rige præster,” fortæller Rick Warren i mp3-lydfilen ”Stewardship of influence” fra Saddleback Church.

Det er ikke min hensigt at skulle forsvare alle Rick Warrens synspunkter, som man kan være enig eller uenig i. Men derimod at bede danske medier være mere nuancerede og ikke bare hoppe med på en tilfældig vogn, når skyttegravskrigen hærger det amerikanske kirkelandskab.

Michael Bobjerg
pressemedarbejder i FrikirkeNet

Guds Børnehær – ikke i danske pinsekirker

16. december, 2008 af frikirkenet

Tirsdag den 16. december sender DR2 den amerikanske dokumentarfilm ”Guds Børnehær” (orig. ”Jesus Camp”). Filmen følger en kvindelig præst, Becky Fischer, der afholder kristne møder og lejre, hvor børn radikaliseres i tro og politisk overbevisning.

Pinsekirkerne i Danmark har udsendt en pressemeddelelse, hvor de tager kraftigt afstand fra den manipulerende stil hos Becky Fischer i filmen Guds Børnehær.
- I Danmark har såvel folkekirker som pinsekirker og andre kirkesamfund en lang tradition for at have en sober måde at undervise børn på, som passer ind i den danske kultur, hvor der er plads til børnenes frie valg og forældrenes sunde fornuft, siger Tonny Jacobsen talsmand for pinsekirkerne.

Han mener ikke, at det er rigtigt, når man som kirke er politisk ensidig.
- En kirke har et fundamentalt problem, hvis den går ind og støtter et bestemt parti. Den kristne kirke på globalt plan er kaldet til at være en udfordring til de normer som er i samfundet – til at være en forsmag på, hvordan Gud har tiltænkt samfundet skulle være, siger Tonny Jacobsen. – For der findes jo ikke noget enkelt parti, der kan levere det, kirken tror på.

Langt fra USA til danske forhold
Selv om Pinsekirkerne i Danmark har fælles historie med pinsekirker i hele verden, er de ikke organisatorisk knyttet sammen med f.eks. de mange forskellige typer pinsekirker, der findes i USA. De danske kirker er lokalt forankrede i den danske befolkning og bærer præg af at medlemmerne i kirkerne i høj grad værner om frihedsrettighederne og demokratisk tænkning.
- Pinsekirkerne i Danmark kan derfor ikke stilles til regnskab for en stil, kultur eller praksis hos en enkelt amerikansk pinsekirke, eller såvel den amerikanske pinsebevægelse som helhed, siger Tonny Jacobsen.

Pinsekirkerne har eksisteret i Danmark siden 1908 og omfatter i dag ca. 5100 medlemmer fordelt på 50 lokale kirker.
Tonny Jacobsen er præst i Pinsekirken i Vejle og talsmand for Pinsekirkerne i Danmark. Han er desuden formand for FrikirkeNet, et netværk af ca. 100 danske frikirker fra Apostolsk Kirke, Pinsebevægelsen, Baptistkirken samt uafhængige husmenigheder og kirker.

læs også artiklen “Børn skal ikke manipuleres”

http://frikirkenet.kristenblog.dk/b-rn-skal-ikke-manipuleres-post2633

Læs mere om pinsekirker og frikirker:

http://www.domino-online.dk

Børn skal ikke manipuleres

16. december, 2008 af frikirkenet

Marianne Riis, Kirken i Kulturcenteret kan ikke genkende stilen fra Guds Børnehær i danske pinsekirker

Børnearbejdet i danske pinsekirker giver plads til nåde, tvivl og sund fornuft og kan slet ikke sammenlignes med det, der portrætteres i den amerikanske dokumentar ”Jesus Camp” (Guds Børnehær), fastslår Marianne Riis, leder af børnearbejdet ”Katsj” i Danmarks største pinsekirke, Kirken i Kulturcenteret i København.
Af Michael Bobjerg

På sit kontor i Kirken i Kulturcenteret i København sidder en lettere chokeret Marianne Riis, der er leder af kirkens børnearbejde ”Katsj”.

Hun har netop taget et smugkig på den amerikanske dokumentarfilm ”Jesus Camp” (Guds Børnehær, dansk), som bliver vist på DR2 den 16. december. Filmen følger en kvindelig præst, der afholder kristne møder og lejre, hvor børn radikaliseres i tro og politisk overbevisning.

- Metoden, der anvendes over for børnene, virker manipulerende og trykker børnene ind i en frygtsom verden. Som om de skulle være bedre end deres medmennesker, siger Marianne Riis.

- Det er forældrenes børn

Hun er overrasket, fordi filmen ligger så langt fra den virkelighed hun lever i som børnepræst i Danmarks største pinsekirke. En dansk virkelighed, der indebærer, at hun har haft ansvaret for at udarbejde en række retningslinjer, der skal sikre at såvel børn som forældre bliver behandlet med den fornødne respekt.

- I Katsj betragter vi børnene som nogen, vi får lov til at låne. Det er forældrenes børn. Og især når det gælder åndelige beslutninger, er det meget vigtigt for os at inddrage forældrene, så der ikke bliver trukket noget ned over børnene, som forældrene ikke kan stå inde for, siger Marianne Riis.

Også når det handler om indholdet i undervisningen, er der klare linjer for, hvor fokus skal lægges.

- Det er vigtigt at fortælle om en kærlig Gud, der er fuld af nåde. For en ydre religiøsitet og alle mulige retninger kan hurtigt blive påduttet dem.  Derfor fortæller vi tit børnene om vores eget liv, om tro, tvivl, fejl og mangler, og om Guds nåde, der kommer og gør det godt igen, forklarer Marianne Riis, der bevidst forsøger at beskytte børnene mod en kunstig form for religiøsitet.

- Børnene opdeler hurtigt alting i sort og hvidt, da det er noget, der hjælper dem med at forstå den verden, de lever i. Ulempen er, at børnene let kan få en tendens til at blive overreligiøse og lade enkelte sætninger blive til magiske remser. Vores udfordring er at forkynde om en Gud, der går op i hjertets indstilling og ikke i ydre ritualer, forklarer Marianne Riis.

Hun indskærper også sine medarbejdere, at de ikke må udnytte, at børnene er letpåvirkelige.

- Man skal som forkynder være meget opmærksom på, at man ikke manipulerer børnene til beslutninger om deres tro. Det er det letteste i verden, fordi børnene tror på alt, hvad der bliver sagt.

Handler ikke om ”dem” og ”os”

Som en af konsekvenserne har man valgt at nedtone emnerne synd, død og omvendelse i de yngste grupper, og forkyndelse om Satan forekommer kun sjældent.

- Det er ikke fordi vi ikke tror, Satan findes. Men det er vigtigt, at vi ikke går rundt og har et paranoidt verdensbillede. Vi kan ikke skyde alle fejltrin over på Satans fristelser, meget af det handler om den menneskelige natur. Det er derfor vi alle har brug for Jesus i vores liv – vi kan ikke klare at frelse os selv, siger Marianne Riis.

- Børnene skal føle, at livet er en gave, som de har fået af Gud, så de kan glæde sig over alle facetter i livet. Og vi er meget imod, at de skal føle, at det handler om ”os” kristne og ”dem” ude i verden. Børnene skal ikke få et indtryk af, at de bare skal betragte deres medmennesker som missions-objekter, men derimod som berigende fællesskaber.

Film fremhæver kun en niche

Marianne Riis kan derfor slet ikke se fællestræk mellem stilen i ”Jesus Camp” og forholdene i de danske pinsekirker. Samtidig føler hun, at filmen med sit fokus på børnearbejdet i en enkelt lokal kirke skævvrider billedet af de amerikanske søndagsskoler som helhed.

- Jeg har venner fra forskellige pinsekirker i USA, som vil tage skarp afstand til det, der foregår i filmen. Det er en niche, der gør det på den måde, siger hun.

Brug din sunde fornuft

Marianne Riis forsøger også selv at holde sig opdateret om forholdene i de amerikanske søndagsskoler. I begyndelsen af januar rejser Marianne Riis til USA, hvor hun skal deltage i ”Childrens Pastors Conference”, landets største fælleskirkelige konference for børnemedarbejdere. Hun har deltaget før, og heller ikke her har hun mødt noget, der lignede ”Jesus Camp”.

- Jeg har ikke oplevet noget, der bare har snerten af det, man ser i den film. Men derimod har jeg oplevet en sund kristendom, siger Marianne Riis .

- Der findes både skidt og kanel i USA. Man skal bare bruge sin sunde fornuft og forsøge at skille ad, hvad der er hvad.

Læs mere om danske frikirker på adressen: www.domino-online.dk